Ålgårdssangen og mannen bak den

Share

I kveld vil eg skrive litt om Per Sivle, mannen som skreiv Ålgårdssangen. Her er den:

Per Sivle
NORSK INDUSTRI.

Det er tidt nok sagt, at Norge
er et fattigt Land,
som sit Livsens Tarv maa borge
fra en fremmed Strand.
Men ifra en Aalgaards-Vandring
tør jeg nu, til en Forandring,
trøstig sige noget sligt
som at Norges Land er rigt.

Elven randt, og Fossen skummed
vel titusen Aar,
og den talte, sang og brummed
– helst naar det var Vaar.
Men det var saalænge Tingen,
at dens Stemme skjønte ingen,
der den trofast Nat og Dag
røsted Norges Velfærds-Sag.

“Jeg har Kraften – blot du gider
bruge mig!” den kvad.
Og saa kom han da omsider,
Esben Askelad.
Og snart surred Hjul og Spoler,
og der klapred Væverstoler.
Og saa stod man midt oppi
Norges unge Industri.

Fosser har vort Norge nok af,
hele Favnen fuld;
Sauer har det og en Flok af
– dermed har vi Uld.
Og saa gjælder det at stræve
med at klippe og at væve.
Hei! saa har det ingen Nød:
det gir Klæder, det gir Brød!

Hør og se, hvor Ekko vækker
lydt som Hanegal
flinke Hænders travle Rækker
alt fra Dal til Dal.

– Og omsider skal vi male
Himmel-Ild i vore Dale.
Lys og kraftig skal den bli,
Norges unge Industri!

Vel, saa slut med at bejamre
Norges Magerhed!
Det har Malm, og vi har Hamre,
– vi er Lykkens Smed.
Dermed kan vi seiers-trygge
vor og Landets Velfærd bygge.
Leve det! og leve vi!
Leve Norges Industri!

Diktet vart skrive til 25-årsjubileet for Aalgaards Uldvarefabriker den 24. august 1895. Eg siterer litt frå side 307 i boka **Eit halvt liv** av Alfred Fidjestøl:

Fabrikken var grunnlagd av husmannsguten og haugianaren Ole Nielsen i 1870, ved Ålgårdsfossen, ei mil sør for Sandnes. Ålgård var sidan den gongen blitt ein vital tettstad. Fabrikken gjekk så det suste og sysselsette 250 mann, landbruket og sauehaldet naut godt av ringverknadene. Sivle og mange med han såg fabrikken som eit symbol på den nasjonale framgangen. Styret ved fabrikken bad Sivle skrive festkantate til jubileumsfesten. Sivle tok på seg oppdraget og skreiv diktet Norsk Industri, der han hylla den industrielle framgangen, dei røyrlagde fossane, maskinene, teknologien, arbeidet og framskrittet.

Det var underleg å finne dette avsnittet i boka, som eg har lese i haust. Frå eg var liten, har den songen vore kjent for meg. Far kunne heile songen utanåt og deklamerte han meir enn ein gong og fortalde at det var Per Sivle som hadde skrive Ålgårdssangen.

Korleis det gjekk på festen skal eg skrive om i morgon.

Legg att eit svar

Epostadressa di blir ikkje synleg. Påkravde felt er merka *