Honky-tonk

Share

I kveld var det honky-tonk for både dollar og cent i Valle Radio. Ansvarleg Sondre Rua Dokken hadde gjort seg ferdig med sitt program med teknikar Ørnulf Hasla:

19.00 Tankar frå Bibelen med Håvard Viki
19.30 Kommunen informerer med Aud Sunniva Fuhr, kommunedirektør
20.00 Lokal time
– Elisabeth Spockeli om snøskred og www.varsom.no
– Lars Tarald Myrum om lærarrollen i covid19 tida
kom dette innslaget:
21.00 Musikkprogram med Johs Bjørkeli
Her tok han oss med på ei reise gjennom 22 låtar, som det vel heiter  no for tida. I programmet var det mykje honkey-tonk, så eg måtte slå opp og sjå kva det betydde. Norsk wikipedia hadde ingen artikkel om emnet, så eg siterer frå den danske:

Honky-tonk er egentlig amerikansk sydstatsslang for et værtshus. Et forstemt klaver er blevet kaldt et “honky-tonk piano,” fordi man forbinder det med musikgenrer som ragtime og boogie-woogie, der har været brugt på værtshuse.

I dag betegner det en stilart indenfor countrymusikken, der opstod i takt med den stigende urbanisering af Sydstaterne efter 2. verdenskrig. Det var ikke længere i laden eller landsbyens torv, at man samledes til dans, det var på “the honky-tonks” og der blev ofte drukket tæt.

I forvejen var countrymusikken fjernet fra den oprindelige rustikke stil med banjoen og violinen som de dominerende instrumenter, dem der holdt fast ved denne stil optrådte mest som pauseklovne ved countryshows eller som indslag, der skulle gøre de konservative tilfreds. Meget af det, der blev indspillet på plade og blev hits, var tilpasset den gængse populære smag.

Men på “the honky-tonk” sang man stadig i den nasale stil, det kunne bare ikke lade sig gøre med de gamle instrumenter længere, de var for lydsvage til at overdøve larmen af fulde folk og skænderier. Så den elektriske guitar og det i western swing populære instrument hawaii guitar blev taget i brug. Teksterne handlede stadig om ulykkelig kærlighed og outsiderne som i den gamle country musik, men et par nye temaer holdt sit indtog: sange om værtshusliv, der kunne betragtes som sange der videreførte outsidersangene, og sange om længsel efter den landlige hjemstavn. Fremførelsen var kendetegnet ved enkelhed og fuldstændig upyntede indspilninger, der var ingen baggrundsstrygere og kor, som senere blev almindeligt i countryen. Mange forbinder country med sentimentalitet, men honky-tonksangene er usentimentale både i indhold og fremførelse.

Da man senere i 1960’erne og 1970’erne gjorde modstand mod sentimentaliseringen af countrymusikken, var det honky-tonkmusikken, der var en af de vigtigste inspirationskilder.

Så kom dei på rekke og rad: Dolly Parton, Buck Owens, Johnny Cash, Williw Nelson, Aage Samuelsen, Tom T. Hall, Hank Williams og mange fleire før han avslutta med ein nydeleg låt av Ayla Grant, Only yesterday. Innimellom knytta han små kommentarar til musikken, noko som gjorde det til eit flott og personleg program.